WE G-Force G-19 Model BK/SB

WE er utrolig kendte for deres prisvenlige og driftssikre G-serie. Denne serie består af replikaer af de tyske Glock modeller, men dog uden rettigheder til at bruge navnet. Ser man bort fra, at WE’s G-serie mangler trademarks og logoer, så er det faktisk en utrolig flot og lækker serie. Pistolen er, som beskrevet, utrolig driftssikker og er kompatibel med dele fra flere andre mærker.

WE’s G-force serie kommer med et lækkert costum design med en masse fede detaljer som; speedtrigger der har et forbedret aftræk, fibersigter hvilket gør det lettere og hurtigere at finde sigtemidlerne, magwell som gør det nemmere og hurtigere at skifte magasin samt et stiplet greb som sikrer en bedre kontrol over pistolen. Alt sammen opgraderinger, der virkelig kan have betydning, hvis du vil sætte rekorder på en skydebane.

 

G-Force G19 er produceret med en metalslæde og en polymer krop, hvilket får pistolen til at være utrolig autentisk. Pistolen har en meget realistisk vægt på 730 g og ligger forholdsvis tæt op ad den ægte 9mm Glock. Aftrækket minder også om det rigtige aftræk, som godt kan være lidt hårdt at trykke af. Pistolens greb er stiplet, hvilket gør, at pistolen ligger stabilt og fast i din hånd.

Det medfølgende magasin kan rumme 20 kugler og er designet til grøn gas. Magasinet påfyldes på samme måde, som du påfylder gas på en lighter. Ryst flasken med gas, vend magasinet på hovedet så bunden peger op i vejret, sæt gasflasken ned over ventilen og hold den på i 8-10 sekunder. En pistol som denne kan typisk skyde ca. 2 magasiner på en gaspåfyldning, men vi anbefaler altid, at du sjatfylder på magasinet, så pistolen altid har det optimale tryk.

 

Udgangshastigheden på denne WE G-Force G19 model ligger på 0.71 joule, hvilket svarer til 84 m/s målt med en 0,20 g kugle. Vi anbefaler dog at bruge 0,25 g kugler til pistolen her, da du som skytte så vil opnå en større præcision. Pistolen kan dog skyde med både 0,20 g, 0,25 g og 0,28 g kugler.

 

WE G-Force G19 har faste fibersigtemidler, som ikke kan justeres, men har et justerbar Hop Up system, hvilket giver den fordel, at du kan indstille kuglens flyvebane op og ned for at opnå en lige og præcis kuglebane ved at give kuglen bagspind. Se vores hjælpevideo om indstilling af Hop Up HER.


WE G-Force serien er designet som den ægte vare med en lille sikring i aftrækkeren. Denne aftrækkersikring skal sikre, at du ikke får ramt aftrækkeren ved et uheld og får afgivet et utilsigtet skud. Ud over denne har den faktisk en skjult sikring, som sidder på undersiden af pistolen foran aftrækkerbøjlen. Det lille sølvfarvede serienummer kan skubbes frem og tilbage, hvilket faktisk er en skjult lås. Denne er dog svær at aktivere og anvendes sjældent, da den ikke er til at komme til under en skydning.

 

I pakken medfølger: 1 pistol, 1 magasin, 2 grebsplader, 1 pistolkuffert, 1 sikkerhedspløk, 1 manual (på engelsk men med gode billeder).

 

Vi anbefaler, at du lige ser vores unboxing-video af pistolen HER.

 

Fordele:

  • Driftssikker.
  • Let tilgængelige reservedele.
  • Kan sjatopfyldes med gas mellem skydninger.
  • Passer i de fleste Glock 19 hylstre.

 

Ulemper:

  • Kan ikke skyde i kolde temperaturer.
  • Sikringen foran aftrækkerrammen er svær at aktivere.

 

 

WE G-Force G-19 Model BK/SB

kr 1.299,00Pris
  • Våbentype Pistol
    Drivmiddel Grøn Gas
    Funktion Halvautomatisk
    Energi 0.71 J / 84 m/s
    Længde 185mm
    Højde 125mm
    Vægt 730g
    Løbslængde 80mm
    Magasinkapacitet 20 Kugler
    Hop Up type Justerbar

    Udgastingshastigheden er målt med Nimrod grøn gas.

    Bemærk at alle vores pistoler bliver leveret i en pistolkuffert med en sikkerhedspløk.