Airsoft Challenge - Mixed Guns

Med denne smarte pakke bliver du og din forening klar til at udvide Airsoft Challenge aktiviteten med Mixed Guns også kendt som 3-Gun. I denne deciplin skifter skytten våben undervejs på banen og skal derfor kunne mestre 3 våbentyper på en handlebane. 

 

Sættet indeholder:

  • 1 stk TM M870 wood gas pumpgun 
  • 1 stk WE 416 gas riffel
  • 2 stk 30 Skuds Patroner til TM pumpgun 
  • 2 stk 30 Skuds Magasiner til WE 416 rifler
  • 2 stk Gastanke til TM M870 pumpguns
  • 3 stk Blå Nimrod gas til TM pumpguns
  • 3 stk Grøn Nimrod gas til WE 416 rifler
  • 1 stk riffeltaske til våbentransport og opbevaring


TM M870 Wood Pumpgun
TM har produceret denne lækre gasdrevet M870 pumpgun. Denne pumpgun er produceret med en metalkrop og med polymer-ladegreb og -kolbe. Dette giver M870’er en god og realistisk vægtfornemmelse.

 

TM’s M870 pumpgun er designet i et smart trælook. Godt nok er kolben og frontgrebet af polymer, men finishen er ret flot og får det til at ligne træ utrolig meget.

 

Magasinet er designet som en haglpatron og kan indeholde 30 kugler. Patronen indsættes lige foran aftrækkerbøjlen som på en rigtig pumpgun. Denne M870 pumpgun fra Tokyo Marui fungerer stort set som en rigtig pumpgun. Der skal lades mellem hvert skud ved at pumpe frontgrebet tilbage og frem. Derved skubber den kuglerne ind i dens 3 løb. Inde i brønden kan der indstilles, om den skal skubbe 1 eller 2 kugler ind i hvert løb, og derved kan man vælge, om den skal skyde med 3 eller 6 skud af gangen. Patronen bliver siddende i kammeret indtil den manuelt skiftes. Den hopper ikke ud, når der pumpes. Patronen kan genanvendes, da den bare fungerer som et magasin.

 

Der påfyldes ikke drivmiddel i patronen, men i stedet i en selvstændig gastank, som sidder i kolben. Her kan bagklappen lige skubbes af og gastanken tages ud. Derefter foregår påfyldning på samme måde, som du påfylder gas på en lighter. Ryst flasken med gas, vend gastanken på hovedet, så ventilen peger op i vejret, sæt gasflasken ned over ventilen og hold den på i 10-12 sekunder. En pumpgun som denne kan typisk skyde ca. 4-8 patroner på en gaspåfyldning, men vi anbefaler altid, at du sjatfylder på gastanken, så pumpgunen altid har det optimale tryk.

 

VIGTIG INFORMATION OM GASTANKEN! Anvend kun blå gas i gastanken, og lad den ikke ligge i direkte sol. Gastanken er skrøbelig over for overtryk og kan i værste fald udvide sig og blive deform, hvilket kan resultere i, at du skal ud og købe en ny gastank.

 

Udgangshastigheden på denne M870 pumpgun ligger på 0.83 Joule, hvilket svarer til 91 m/s. målt med tre 0,20 g kugler. Vi anbefaler, at der til denne pumpgun anvendes 0,25 g – 0,28 g kugler, da du her får den bedste præcision til Airsoft Challenge.

 

TM’s M870 Pumpgun kommer med et standard kornsigte uden kærv, sigtet er fast og har ingen justeringsmuligheder. M870-modellen har desuden et fast Hop-Up system, som gør, at man ikke kan stille på Hop-Up’en. Derfor er det utrolig vigtigt, at man vælger den korrekte kuglevægt for at få et godt resultat for præcisionen. På aftrækkerhuset sidder der en lille sikringsknap. Når denne er aktiveret, kan pumpgunen ikke skyde. På undersiden af kolben og foran ladegrebet er der monteret en lille swiveladaptor, som gør det muligt at montere en rem, hvis dette ønskes.

WE 416 Riffel
WE står bag produktionen af denne fede gasdrevet HK416-klon. Selve riflen er produceret i fuldmetal med et nylonfiber pistolgreb og kolbe. Dette giver riflen en realistisk vægtfornemmelse. Med en vægt på hele 3300 g og et utrolig kraftigt blowback (rekyl) giver denne riffel en helt fantastisk skydeoplevelse.

Magasinet er designet til at kunne indeholde en større mængde grøn gas samt 30 kugler. Magasinet påfyldes på samme måde, som du påfylder gas på en lighter. Ryst flasken med gas, vend magasinet på hovedet, så bunden peger op i vejret, sæt gasflasken ned over ventilen og hold den på i 10-12 sekunder. En riffel som denne kan typisk skyde ca. 1,5 - 2 magasiner på en gaspåfyldning, men vi anbefaler altid, at du sjatfylder på magasinet, så riflen altid har det optimale tryk.

WE’s 416’erne kommer med et lækkert 1913 Quad railsystem med mange muligheder for montering af forskellige greb, lygter og andre hjælpemidler. Langs hele toppen af riflen er der monteret railslots, hvilket gør det muligt at montere alverdens sigtemidler langs hele toppen af riflen. På magasinbrønden er der lavet en forstærkning forneden, hvilket sikrer en bedre holdbarhed ved hurtige magasinskift. WE 416’ernen kommer med et standard m4 pistolgreb, som ligger godt i hånden på de fleste uanset din håndstørrelse. Kolben er justerbar med 4 forskellige positionsmuligheder. Dette gør det muligt at justere længden på riflen ud fra din armlængde. Riflens ladesystem virker som på en skarp, da der skal tages ladegreb på riflen før den kan skyde, og ved magasinskift skal boltudløseren aktiveres, før riflen er skydeklar igen.

Riflen er designet med et såkaldt ”open bolt” system, som fungerer utrolig godt og er let at servicere. Udgangshastigheden på denne WE 416 ligger på 1.6 Joule, hvilket svarer til 126 m/s. målt med en 0,20 g kugle. Vi anbefaler, at der til denne riffel anvendes 0,28 g – 0,30 g kugler, da du her får den bedste præcision til Airsoft Challenge. Riflen kan dog skyde med alt fra 0,20 g til 0,32 g kugler. Ved brug af for lette kugler vil du som skytte opleve riflen som upræcis, og ved for tunge kugler vil du opleve at kuglen flyver langsommere, kortere og giver et unødvendigt hårdt anslag.

 

WE 416 kommer med standard korn- og kærvsigter, hvor kærven er justerbar, hvilket giver den store fordel, at riflens sigte kan finindstilles og derved opnå en højere præcision. WE 416 modellen har et justerbart Hop-Up system, hvilket giver den fordel, at du kan indstille kuglens flyvebane op og ned for at opnå en lige og præcis kuglebane ved at give kuglen bagspind. Bemærk, at det er en stor fordel at starte med at indstille Hop-Up’en før der stilles på sigtemidlerne, da sigtemidlerne har en begrænset justeringsramme.

 

Ved WE 416’erens omskifter (selector) kan du vælge mellem følgende funktioner; Sikring, halvautomatisk og fuldautomatisk. Vi anbefaler på det kraftigste ikke at anvende fuldautomatisk funktionen, da denne funktion øger slitagen utrolig meget og derved forkorter riflens levetid.

 

 

Airsoft Challenge - Mixed Guns

kr 11.774,00 Regulær pris
kr 10.999,00Salgspris
  • Bemærk at dette sæt bliver leveret med riffeltaske og med  sikkerhedspløkke til begge våben. 

​Copyright © 2020,  Get Your Gear ApS, All rights reserved