top of page
Optik-Menu.jpg
Montager-Menu.jpg
Riffeltilbehør.jpg
Skydepuder-Menu.jpg
Riffeltasker-Menu.jpg
Sikkerhedsudstyr-Menu.jpg
Beklædning-Menu.jpg
PRS_Øvrige_tilbehør.jpg

PRS & LONG RANGE

Hvad er PRS Skydning, og hvordan foregår det?
PRS står for Precision Rifle Shooting, hvilket er en moderne skydegren, hvor kombinationen af præcision, nøjagtighed og stress tilsammen udfordrer dig og dine færdigheder som skytte på en ny og spændende måde!  

PRS foregår med repeter rifler i forskellige kalibre helt ned til .22 med magasin og optik med ballistiske tårne på skydebaner med varierende afstande til de forskellige mål. Her tilfører man så stress i form af høj puls eller akavede skydestillinger, som giver en spændende og sjov skydning. Alle disse aspekter er med til, at du lærer dit udstyr og egne egenskaber grundigt at kende og derved er med til at dygtiggøre dig som jæger og skytte

I PRS skydning bygger man forskellige stages (baneopstillinger) ved hver træning for at sikre en varierende træning, hvor både præcision, nøjagtighed og stress indgår. Dette er for at udfordre og udnytte potentialet i dig som jæger og skytte.

Hvem kan skyde PRS?
PRS skydning henvender sig til alle skytter med egen riffel, der vil udfordres med skydning. Der er plads til både dig, som er helt ny, og som har brug for hjælp til at lære, hvordan dit udstyr virker, og der er plads til dig, som er erfaren skytte, men gerne vil udfordres på nye og spændende måder. PRS-Danmark har sørget for nogle gode rammer med dygtige og uddannede instruktører, som er klar til at hjælpe.
 

Hvordan kommer jeg i gang med PRS Skydning?
Vi anbefaler hos GET YOUR GEAR, at du kontakter den nærmeste PRS klub eller bane og får en god snak med dem. Du finder her en liste over de steder i Danmark, hvor du kan skyde PRS Skydning:

- PRS – KSC
- Svendborg Jagtforening
- Jysk feltskytteklub
- Coldbore Range DK

www.prs-denmark.dk finder du information og kontaktinformation til de forskellige klubber.


Hvad er Long Range Skydning, og hvordan foregår det?
I Danmark kalder de fleste skytter 200-300 meter skydning for langdistance skydning. Men for dem, som dyrker begrebet Long Range skydning, er 200-300 meter slet ikke nok. Her skal skyttens færdigheder og udstyr presses til det ekstreme, og der konkurreres i skydning på mål helt ud til 3200 meter.

Denne type skydning foregår kun få steder i Danmark, da det kræver nogle gigantiske skydebaner. Det mest populære sted i Danmark er hos Coldbore Range DK, der foregår på Borris øvelsesterræn, hvor der er indrettet nogle containere, som du kan skyde fra. Selve de mål, der skal skydes på, er placeret i et stort brandbælte, hvor du fra containerne af har et godt udsyn her over alle målene.  

Selve skydningen foregår oftest liggende på en skydemåtte med repeter rifler med en større optik med godt zoom og ballistiske tårne på skydebaner med varierende afstande til de forskellige mål. Her gælder det om at finde din indre ro, mærke din puls og være god til at koncentrere dig. Den mindste skyttefejl har kæmpe betydning for din skydning, når vi er ude på så lange afstande, som du skyder her.

I Long Range skydning skyder man ofte nogle stykker sammen, og du vil opleve, at dette er en meget social skydesport, hvor man hjælper hinanden rigtig meget. Long Range skydning er en sport, hvor det gælder om at kunne kende sit udstyr og mestre sine teknikker. Her er det vigtigt som skytte at kunne beregne ballistik og vind.

 

Hvem kan skyde Long Range?
Long Range skydning henvender sig primært til de lidt mere erfarne skytter, som i forvejen kan lave en god samling med egne rifler og som vil udfordres med skydning og koncentration. De fleste klubber har både pladsen og nogle dygtige instruktører, som kan hjælpe nye skytter i gang med sporten. 


Hvordan kommer jeg i gang med Long Range Skydning?
Vi anbefaler hos GET YOUR GEAR, at du kontakter den nærmeste PRS klub eller bane og får en god snak med dem. Samtlige PRS klubber har nogle dygtige Long Range skytter, som vil kunne hjælpe med at introducere dig til denne spændende verden. Du finder her en liste over de steder i Danmark, hvor du kan skyde PRS Skydning:

- PRS – KSC
- Svendborg Jagtforening
- Jysk feltskytteklub
- Coldbore Range DK

www.prs-denmark.dk finder du information og kontaktinformation til de forskellige klubber.
 

PRS & LONG RANGE

bottom of page