top of page
AW 2011 DVC Model 2003 - Competition Model

AW er en af de mest populære producenter, når vi taler våben til Airsoft Challenge. Især deres 2011 Competition serie performer utrolig godt.

 

Denne serie er blevet spækket med forstærkede interne dele, som sikrer en bedre ydeevne og holdbarhed samt et præcisionsløb, som sikrer en bedre samling af skuddene.

 

AW 2011 DVC Model 2003 er produceret med en CNC fræset metal splitslæde, som er med til at give et hurtigt og kontant rekyl, når pistolen skyder. Kroppen er lavet i en kraftig polymer med mange detaljer og et lækkert DVC greb, som giver et sikkert og stabilt greb. Aftrækkeren er lavet helt flad, hvilket gør det mere naturligt at lave et lige aftræk, da aftrækkeren ikke glider ind i fingerledet. Pistolen kommer standard med en magwell i metal, som er en udvidet magasinbrønd, der hjælper med at guide magasinet ind i pistolen og derved gøre det lettere at skifte magasin hurtigt.

Det medfølgende magasin kan rumme 30 kugler og er designet til grøn gas. Magasinet påfyldes på samme måde, som man påfylder gas på en lighter. Ryst flasken med gas, vend magasinet på hovedet så bunden peger op i vejret, sæt gasflasken ned over ventilen og hold den på i 8-10 sekunder. En pistol som denne kan typisk skyde ca. 2 magasiner på en gaspåfyldning, men vi anbefaler altid, at magasinet sjatfyldes, så pistolen altid har det optimale tryk.

 

Udgangshastigheden på denne AW 2011 DVC Model 2003 - Competition model ligger på 1.17 joule, hvilket svarer til 108 m/s målt med en 0,20 g kugle. Vi anbefaler dog at bruge 0,28 g kugler til pistolen her, da du som skytte herved vil opnå en større præcision. Pistolen kan dog skyde med både 0,20 g, 0,25 g, 0,28 g og 0,30 g kugler.

 

AW 2011 DVC Model 2003 – Competition modellen har justerbare fiber sigtemidler, hvilket giver en stor fordel, da pistolens sigte kan finindstilles og derved opnå en højere præcision. Det forreste sigtemiddel er fastgjort på yderløbet i stedet for på slæden, som du normalt oplever. Dette giver den fordel, at sigtet ikke rykker sig ved skudafgivelse og giver bedre vilkår for at kunne afgive et ekstra skud hurtigt imod samme mål. AW 2011 DVC Model 2003 – Competition modellen har et justerbart Hop Up system, hvilket giver den fordel, at du kan indstille kuglens flyvebane op og ned for at opnå en lige og præcis kuglebane ved at give kuglen bagspind. Bemærk at det er en stor fordel at starte med at indstille Hop-Up’en før, der stilles på sigtemidlerne, da sigtemidlerne har en begrænset justeringsramme.

Se vores hjælpevideo om indstilling af Hop Up HER.


I pakken ligger en lille montageplade i metal, som kan bruges til at montere et rødpunktsigte på pistolen. Dette gøres ved at afmontere bagerste fibersigte, og montere pladen der, hvor fibersigtet sad monteret.

Se vores hjælpevideo om montering af rødpunktsigte HER.


AW 2011 DVC Model 2003 – Competition modellen er designet med både en bagsikring og slædesikring. Bagsikringen sidder bag på pistolgrebet og skal holdes inde før, pistolen kan skyde som en ekstra sikkerhed. Slædesikringen er lavet ambidextrous, hvilket betyder, at den kan betjenes fra begge sider af pistolen. Denne bruges til at låse pistolen, hvis den er ladt, for at undgå utilsigtede skud.

 

I pakken medfølger: 1 pistol, 1 magasin, 1 pistolkuffert, 1 sikkerhedspløk, 1 manual, 1 montage til rødpunktsigte (på engelsk men med gode billeder.)

 

Vi anbefaler, at du lige ser vores unboxing-video af pistolen HER.

 

Fordele:

  • Driftssikker.
  • Kan sjatopfyldes med gas mellem skydninger.
  • Passer i de fleste 2011/Hi-Capa 5.1 hylstre.
  • Eksterne opgraderinger som DVC greb, fibersigter, dplitslæde og magwell.
  • Interne forstærkede dele og præcisionsløb.

 

Ulemper:

  • Kan ikke skyde i kolde temperaturer.
  • DVC grebet kan godt være stort for folk med små hænder.
  • Fibrene i sigtemidlerne skal lige have en dråbe Loctite for at sikre, at de bliver siddende.

AW 2011 DVC Model 2003 - Competition Model

kr 1.999,00 Regulær pris
kr 1.499,00Salgspris
  • Våbentype Pistol
    Drivmiddel Grøn Gas
    Funktion Halvautomatisk
    Energi 1.17 J / 108 m/s
    Længde 223mm
    Højde 159mm
    Vægt 1050g
    Løbslængde 110mm
    Magasinkapacitet 30 Kugler
    Hop Up type Justerbar

    Udgastingshastigheden er målt med grøn Nimrod gas.

    Bemærk at alle vores pistoler bliver leveret i en pistolkuffert med en sikkerhedspløk.

bottom of page