top of page
TM Hi-Capa 5.1 Gold Match

Tokyo Marui er uden tvivl den mest populære producent af den kendte Hi-Capa 5.1 Gold Match softgun, som bygger på designet fra en 2011’er. Tokyo Marui laver nogle utrolig gode basispistoler, som egner sig utrolig godt til at opgradere videre på.

 

TM Hi-Capa 5.1 Gold Match er produceret med både en krop og slæde i plastik. Her er der så nogen, der undrer sig over, hvorfor den er lavet af plastik, men det er der faktisk en god forklaring på! Tokyo Marui er en japansk producent og klart en af de største i østen. De fokuserer primært på deres eget marked i Japan, hvor det ikke er lovligt at have metalpistoler. Derfor producerer de alle deres pistoler i en kraftig plastik. Så længe du kun anvender blå gas, holder denne pistol rigtig godt. Anvender du grøn gas, vil pistolen få en kortere levetid.

 

Det medfølgende magasin kan rumme 30 kugler og er designet til blå gas. Magasinet påfyldes på samme måde, som man påfylder gas på en lighter. Ryst flasken med gas, vend magasinet på hovedet så bunden peger op i vejret, sæt gasflasken ned over ventilen og hold den på i 8-10 sekunder. En pistol som denne kan typisk skyde ca. 2 magasiner på en gaspåfyldning, men vi anbefaler altid, at magasinet sjatfyldes, så pistolen altid har det optimale tryk.

 

Udgangshastigheden på denne Tokyo Marui Hi-Capa 5.1  Gold Match model ligger på 0.87 joule, hvilket svarer til 93 m/s målt med en 0,20 g kugle. Vi anbefaler dog at bruge 0,28 g kugler til pistolen her, da du som skytte herved vil opnå en større præcision. Pistolen kan dog skyde med både 0,20 g, 0,25 g, 0,28 g og 0,30 g kugler.


På slæden er der monteret standard korn- og kærvsigter, hvor kærven er justerbar, hvilket giver den store fordel, at pistolens sigte kan finindstilles og derved opnå en højere præcision. TM Hi-Capa 5.1 Gold Matcg modellen har et justerbart Hop Up system, hvilket giver den fordel, at du kan indstille kuglens flyvebane op og ned for at opnå en lige og præcis kuglebane ved at give kuglen bagspind. Bemærk at det er en stor fordel at starte med at indstille Hop-Up’en før, der stilles på sigtemidlerne, da sigtemidlerne har en begrænset justeringsramme.

Tm Hi-Capa Gold Match har en integreret rail under løbet på pistolen, som kan anvendes til montering af lygte eller træningssensor. Monteringen gøres ved at prikke to huller i rammen på pistolen, hvor der er anvist, at dette kan gøres. Herefter monterer du pladen dér med de medfølgende skruer.


TM Hi-Capa 5.1 Gold Match er designet med et skridsikkert greb, der har en let stipling for at sikre, at pistolen ikke glider rundt i hånden på dig og en stipling foran på aftrækkerbøjlen, for at din finger kan hvile stabilt der. Pistolens design har to sikringer både en bagsikring og slædesikring. Bagsikringen sidder bag på pistolgrebet og skal holdes inde før, pistolen kan skyde som en ekstra sikkerhed. Slædesikringen er lavet ambidextrous, hvilket betyder, at den kan betjenes fra begge sider af pistolen. Denne bruges til at låse pistolen, hvis den er ladt for at undgå utilsigtede skud.

 

Denne TM Hi-Capa er uden sammenligning den bedste og mest populære base, hvis du vil bygge en unik og opgraderet pistol. Ved en opgradering anbefaler vi hos GET YOUR GEAR, at du starter med at kigge efter en let metalslæde, da det typisk er det første, der vil gå i stykker på denne model.

 

I pakken medfølger: 1 pistol, 1 magasin, 1 pistolkuffert, 1 sikkerhedspløk, 1 rensestok, 1 manual (på engelsk, men med gode billeder).

 

Fordele:

  • Driftssikker.
  • Kan sjatopfyldes med gas mellem skydninger.
  • Passer i de fleste Hi-Capa 5.1/2011 hylstre.
  • Justerbare sigtemidler.
  • Rigtig god basispistol at bygge videre på.

 

Ulemper:

  • Kan ikke skyde i kolde temperaturer.
  • Det stiplede greb kan godt være stort for folk med små hænder.
  • Pistolen er designet i plastik.

TM Hi-Capa 5.1 Gold Match

kr 2.399,00 Regulær pris
kr 1.899,00Salgspris
  • Våbentype Pistol
    Drivmiddel Blå Gas
    Funktion Halvautomatisk
    Energi 0.87 J / 93 m/s
    Længde 222mm
    Højde 159mm
    Vægt 890g
    Løbslængde 112mm
    Magasinkapacitet 30 Kugler
    Hop Up type Justerbar

    Udgastingshastigheden er målt med blå Nimrod gas.

    Bemærk at alle vores pistoler bliver leveret i en pistolkuffert med en sikkerhedspløk. 

bottom of page